ALMINDELIGE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
CZ DESIGN ApS
Almindelige salgs- og leveringsbetingelser
Gældende fra 01.07.21
1. ANVENDELSE
1. Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser for CZ DESIGN finder anvendelse i det omfang de ikke fraviges ved skriftlig aftale mellem parterne.
2. Købers eventuelle købsbetingelser er ikke bindende for CZ DESIGN.
2. TILBUD & ORDREBEKRÆFTELSE
1. Medmindre andet er aftalt, er tilbuddet gældende i 30 dage fra tilbuds dato. Ethvert tilbud er afgivet med forbehold for mellemsalg.
2. Ordrer er først accepteret, når skriftlig ordrebekræftelse fra CZ DESIGN foreligger. Stemmer CZ DESIGN’s ordrebekræftelse ikke overens med købers bestilling, skal køber reklamere senest 1 dag fra ordrebekræftelsens dato. I modsat fald vil køber være bundet af ordrebekræftelsens indhold.
3. PRISER
1. Alle salg sker til den pris, som fremgår af ordrebekræftelsen/tilbuddet. Der tages forbehold for prisstigninger, tastefejl og force majeure.
2. Alle opgivne priser er ab lager, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af tilbuddet eller ordrebekræftelsen.
4. LEVERING OG MONTAGE
1. CZ DESIGN hæfter ikke for forsinkelse eller manglende levering som skyldes forsinkelse eller leverings vanskeligheder fra CZ DESIGN’s leverandører, transporthindringer, force majeure, materiale- eller personalemangel, strejke, lockout eller andre afbrydelser i driften eller årsager i øvrigt uden for CZ DESIGN’s kontrol. CZ DESIGN hæfter herudover kun for forsinkelse eller manglende levering, hvis denne skyldes, at CZ DESIGN har handlet groft uagtsomt. I de tilfælde, hvor CZ DESIGN ovenfor har forbeholdt sig ansvarsfrihed, berettiger overskridelse af leveringstiden ikke køber til at annullere ordren. Leveringstiden forlænges i så fald med det antal dage, leveringshindringen har været til stede. Såfremt leverings hindring, der skyldes en eller flere af ovennævnte omstændigheder, kan påregnes at ville vedvare længere end tre måneder, skal CZ DESIGN dog være berettiget til at annullere handelen, uden at det anses for misligholdelse.
2. Med mindre andet er aftalt, er delleverancer tilladt.
3. Såfremt CZ DESIGN skal sørge for levering og montering, skal lokaler være ryddede og klargjort til monteringen, i modsat fald faktureres køber for ekstra udgifter i forbindelse hermed.
5. EJENDOMSFORHOLD
1. Det solgte forbliver CZ DESIGN’s ejendom, indtil hele købesummen ifølge aftalen er betalt.
6. BETALING
1. Den fastsatte betaling erlægges af køber som aftalt på ordrebekræftelsen.
2. Ved ordrer sker betaling således: 50% ved ordre, 35% inden levering og 15% ved afsluttet levering og montering, dog senest efter 7 dage. Ved vare produceret ab fabrik (vare hvor der ikke er levering & montering inkluderet i ordren) skal betaling finde sted inden eller ved afhentning, medmindre andet er aftalt. Alternativt kan CZ DESIGN kræve a conto-betaling eller bankgaranti – dette vil i så fald blive aftalt individuelt og vil fremgå af ordrebekræftelsen.
3. Erlægger køber ikke betaling i rette tid, er CZ DESIGN berettiget til fra forfaldsdagen at beregne sig 1,5% i renter pr. påbegyndt måned. Indbetalingerne dækker forlods tilskrevne renter. Ligeledes opkræves kr. 100,- for hver rykkerskrivelse/rente nota CZ DESIGN er nødsaget til at sende.
4. Ved fortsat manglende betaling efter 3. rykkerskrivelse, overdrages til advokat for inkasso. Alle omkostninger i forbindelse med inkasso betales af køber.
5. Køber kan ikke foretage modregning i købesummen med eventuelle krav, som køber måtte have mod CZ DESIGN fra andre retsforhold, og køber kan ikke tilbageholde det købte for sådanne krav. Køber er ikke berettiget til, at tilbageholde betaling på grund af reklamation eller modkrav vedrørende det leverede.
7. REKLAMATION OG MANGLER
1. Køber skal straks, når varen er modtaget, foretage fornøden undersøgelse af denne.
2. Hvis køber herefter har en reklamation, skal den meddeles skriftlig med angivelse af, hvori manglen består, over for CZ DESIGN senest 5 dage efter det tidspunkt, hvor køber har eller burde have opdaget den pågældende mangel.
3. Såfremt en vare viser sig at være mangelfuld, forpligter CZ DESIGN sig til inden for rimelig tid at afhjælpe manglen eller erstatte den leverede vare med en vare af tilfredsstillende kvalitet. Såfremt CZ DESIGN tilbyder en sådan afhjælpning eller ombytning, er køber ikke berettiget til at hæve købet eller til at kræve erstatning som følge af manglen. CZ DESIGN er uden ansvar for enhver forsinkelse som følge af afhjælpningen eller ombytningen.
8. PRODUKTANSVAR
1. CZ DESIGN er kun ansvarlig for personskade, hvis køber dokumenterer, at skaden skyldes uagtsomhed fra CZ DESIGN`s side eller fra andre personers side, for hvem CZ DESIGN har ansvaret.
2. Skader, forsinkelse og andre forhold opstået som følge af købers manglende færdigheder i betjeningen af leverancen, uegnede materialer samt forkerte metoder, er CZ DESIGN uvedkommende. CZ DESIGN`s afhjælpning af forhold opstået som følge af ovennævnte bliver således beregnet efter gældende takster.
3. CZ DESIGN er ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre.
9. Ovenstående almindelige salgs- og leveringsbetingelser er altid gældende, medmindre anden skriftlig aftale foreligger.